Ishockeys historie har rødder, der går tilbage til spil spillet på is med krumme køller og en bold i lande som Canada, Rusland, og Nordeuropa. Det moderne spil, som vi kender det, begyndte dog at tage form i Canada i det 19. århundrede.

De tidligste optegnelser om et organiseret spil på is, der ligner ishockey, stammer fra midten af 1800-tallet i Canada, specielt i Montreal. Disse tidlige spil blev ofte spillet på frosne søer og floder og var en blanding af forskellige spil bragt til Canada af britiske soldater og immigranter, såsom felt hockey og bandy.

I 1875 blev det første kendte indendørs ishockeyspil spillet i Victoria Skøjtehal i Montreal. Det var her, reglerne begyndte at blive standardiserede. Det første organiserede ishockeyhold, McGill University Hockey Club, blev dannet i 1877, og de første officielle ishockeyregler blev skrevet af en studerende på McGill, J.G.A. Creighton.

Ishockeys popularitet voksede hurtigt i Canada og begyndte at sprede sig til USA. Den første professionelle ishockeyliga, National Hockey Association (NHA), blev grundlagt i 1909 i Canada. Denne liga blev senere omdannet til National Hockey League (NHL) i 1917, som er den største og mest populære ishockeyliga i verden i dag.

Ishockey blev inkluderet i de Olympiske Lege for første gang i 1920, og det har været en fast del af vinter-OL siden 1924. Sporten har også en stor international tilstedeværelse med verdensmesterskaber og andre internationale turneringer.

Gennem det 20. og ind i det 21. århundrede har ishockey udviklet sig teknologisk og taktisk. Det er blevet en hurtig, fysisk krævende sport, der er kendt for sin kombination af hastighed, styrke og færdigheder.

I dag er ishockey en populær sport i mange lande, med en stærk følge i Canada, USA, Rusland, Skandinavien og dele af Østeuropa. Den fortsætter med at vokse globalt, og trækker fans og spillere til med sin spænding og dynamiske gameplay.